Quantum Healing Hypnose Terapi i Vejle


En dyb regressionsrejse i din bevidsthed

Quantum Healing Hypnose Terapi er en transformerende regressionsrejse ind i de dele af din bevidsthed, som de færreste har kontakt med i hverdagen.

Du bliver guidet blidt og trygt ind i en dyb afslappet tilstand, hvor du bevæger dig ud over din almindelige dagsbevidsthed. Her får du adgang til de indsigter, du har brug for lige nu i dit liv.

Det kan være forløsning af gamle traumer, opløsning af blokeringer og forståelse af overbevisninger, der har begrænset dig.

Du vil kun få vist det, du er klar til at se, og det du følelsesmæssigt kan rumme.
Derfor opleves rejsen ofte både tryg, kærlig og dybt forløsende.

Kontakt til dit højere selv

En central del af sessionen er kontakten til dit højere selv.

Her får du mulighed for at stille spørgsmål og modtage svar, indsigt og guidning.


Dit højere selv arbejder ud fra klarhed, kærlighed og visdom og rummer et perspektiv, der rækker langt ud over det bevidste sind.

Mange oplever, at det er her, de dybeste svar og den mest kraftfulde healing opstår.

Kroppen og bevidstheden

Kroppen taler til os hele tiden, men mange har mistet forbindelsen til at lytte.

Fysiske og psykiske symptomer kan ses som beskeder. Når du får indsigt i årsagen bag, og begynder at skabe forandring indefra, mister symptomerne ofte deres funktion.

Healing opstår ikke udefra, men gennem den forståelse og bevidsthed, du åbner for.

Alt er allerede i dig

Din bevidsthed er langt større, end vi normalt oplever i hverdagen.

Du er forbundet til en større bevidsthed, og alle svar findes allerede i dig.

Gennem denne proces åbner du for din egen indre visdom og evne til healing.

Jeg guider dig, men det er dig selv, der skaber forandringen.

Hvordan foregår en QHHT session i Vejle

Sessionen starter med en samtale i min klinik i Vejle, hvor vi taler om dit liv, dine ønsker og det, du gerne vil have svar på.

Sammen sætter vi en klar intention.

Herefter bliver du guidet ind i en dyb afslappet tilstand, hvor regressionen begynder. Du føres til det sted eller den tid, der er mest relevant for dig.

Undervejs guider jeg dig roligt og stiller de spørgsmål, der hjælper dig til at åbne op og forstå det, du oplever.

Denne del varer typisk mellem 1 og 2 timer.

Når du kommer tilbage til din dagsbevidsthed, taler vi om dine oplevelser og de indsigter, du har fået. Nogle husker det hele, andre kun dele af det.

Vi ser på, hvordan du kan integrere det i dit liv, så det bliver til reel forandring.

Efter sessionen modtager du en lydfil med optagelsen. Når du lytter til den igen, vil din forståelse og integration ofte blive endnu dybere.

Du er velkommen

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale,
hvor vi sammen mærker ind i, om det er det rette for dig.

Du kan enten booke direkte eller skrive til mig, så finder vi en tid, der passer dig.


Quantum Healing Hypnosis Technique QHHT®


QHHT er udviklet af Dolores Cannon, som arbejdede med metoden i over 45 år.

Gennem sit arbejde bidrog hun med en dyb forståelse af bevidsthed,
det højere selv og menneskets indre potentiale.

Metoden anvendes i dag over hele verden og har hjulpet tusindvis af mennesker.

QHHT er en unik måde at arbejde med regression og healing på.



Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe varer en session

En session varer typisk omkring 3 timer, men kan i nogle tilfælde strække sig op til 5 timer.



Hvilke spørgsmål kan jeg stille

Der er ingen grænser for, hvad du kan spørge om.

Du kan stille spørgsmål til alle områder af dit liv som helbred, relationer, karriere, livsretning, blokeringer og meget mere.

Eksempler på spørgsmål kan være:

Hvad er mit formål i dette liv

Hvorfor møder jeg de samme udfordringer igen og igen

Er jeg i det rigtige job

Er jeg sammen med den rigtige person

Hvad forhindrer mig i at komme videre

Hvad prøver min krop at fortælle mig

Er der sjæle, jeg har mødt før

Og alt det, der føles vigtigt for dig.



Mister jeg kontrollen under sessionen

Nej. Du mister aldrig kontrollen.

Du er hele tiden bevidst og kan til enhver tid vælge at åbne øjnene eller afbryde sessionen.

Dit højere selv og din bevidsthed vil automatisk reagere, hvis noget ikke føles rigtigt for dig.


Er QHHT sikkert

Ja, QHHT er en tryg og naturlig tilstand.

Det kan sammenlignes med en dyb afslapning eller den tilstand, du oplever, når du dagdrømmer, mediterer eller kører på autopilot på en kendt rute.

Hvad kan jeg opleve i en session

Alle sessioner er forskellige.

Du vil blive guidet til det, der er mest relevant for dig.

Det kan være oplevelser fra tidligere liv, symboliske billeder eller indsigter fra dit højere selv.

Nogle oplever også kontakt til guider, lysvæsner eller deres sjælsfamilie.

Det vigtigste er ikke, hvad du ser, men den indsigt og den forandring, du tager med dig.


Kan jeg have en med til sessionen

Det anbefales ikke, da det er vigtigt, at rummet er roligt og kun indeholder din energi.

I særlige tilfælde kan det aftales.


Er QHHT for alle

De fleste kan gå ind i denne tilstand.

Det anbefales dog ikke til børn eller personer med demens eller Alzheimers.

Personer, der er påvirket af alkohol eller stoffer, kan heller ikke modtage sessionen.


Hvad hvis jeg ikke tror på tidligere liv

Det er ikke nødvendigt at have en bestemt tro.

Du vil stadig kunne opleve billeder, følelser og indsigter, som kan skabe forståelse og forandring i dit liv.


Hvad er prisen for en QHHT session

Prisen for en session er 3500 kr.  inklusiv moms.

Sessionen varer cirka 3 timer og kan strække sig op til 5 timer.

Du modtager også en lydfil efterfølgende.


Kan alle komme i trance

Ja, langt de fleste kan.

Nogle går meget dybt, mens andre oplever en lettere tilstand.

Begge dele er helt okay og kan give værdifulde indsigter.

Hvis du har tendens til at være meget kontrollerende, kan det hjælpe at arbejde med at give slip og være åben i processen.

Forventninger til din session

Når du har læst om QHHT, kan det være en fordel at give slip på forventninger.

Når vi forventer noget bestemt, kan vi ubevidst lukke af for det, der ellers ville vise sig.

Jo mere åben og nysgerrig du går ind i oplevelsen, desto mere vil du få ud af den.


Jeg er din guide på denne rejse

Tilbagemelding fra klienter

Hej Filucca

Tak for en fantastisk healende session.
Det var magisk at opleve, hvordan du let og nænsomt bragte mig i en tilstand, hvor jeg fik kontakt med de dele af mig, der havde brug for at blive helet. Jeg kunne tydeligt mærke, at der skete en forandring, og nu bagefter kan jeg mærke en helt anden styrke og ro indeni. Det var lige hvad jeg søgte.

Du kan virkelig noget helt særligt, og jeg følte mig helt tryg i dine hænder ♥

Kh Lotte

Quantum healing


Min session ved Filucca har været meget intens for mig.


Filucca er god til at skabe tillid og selvom sessionen varede mange timer, så følte jeg kun det havde taget godt en time. Ja mit hoved kan ikke helt forstå hvad der sker, men tak for det.


Vi var tilbage i tidligere liv hvor jeg var blevet halshugget og som mit højere selv sagde: at det var derfor jeg havde problemer med at føle mig kvalt i dette liv, som både kunne komme hvis kærester kom tæt på eller hvis jeg kom i små rum, det er meget mærkbart for mig at det har skabt ændringer i mit indre.
Vi var også inde og møde nogle af mine guides.


Jeg er meget imponeret over hvad der sker i en kvantumhealing, svarede fra højere selv var meget direkte og sikke en klarhed uden svinger i valsen.
Efterfølgende har jeg hørt optagelsen af Quantum healingen og der sker yderlig noget inden i.
Bare det at drive på skyen mellem de forskellige liv, ja det er mums.


Jeg giver hermed Filucca de varmeste anbefalinger.
Kærligst Ruth

Quantum healing ved Filucca E. Myntte


Jeg var til Quantum healing ved Filucca, og jeg må sige det overraskede mig, jeg var tilbage i flere tidligere liv, og fandt ud af hvordan det havde indvirkning på mit nuværende liv.


Mine spørgsmål til mit højere selv fik jeg også svar på gennem healingen.
Filucca har en så omfavnede energi og selv om jeg kan have det svært med at slippe kontrollen og have tillid.
Så gav jeg med hen i tillid.


Så det er med 100% sikkerhed ikke sidste gang jeg prøver quantum healing ved Filucca.
Kh Rikke

Hvis du kan mærke, at det her taler til dig, er du velkommen


Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende og gratis samtale

Mobil: +45 91258907
E-mail: filucca@coreiam.dk

​​TILBUD PÅ PRIVATE SESSIONER & ONLINE-FORLØB